Stage 2 af kampen for at erobre LPGA-kort spilles på to baner i Venice Florida. Emily Pedersen (billedet) kunne betydeligt bedre lide første dags Bobcat end anden dags Panther Course.

Det startede ellers så fint. Fra positionen som nr. 8 i -4 spillede hun sig hurtigt frem i -6 med to birdies og holdt sig her, til to sene bogeys bragte hende tilbage til -4, og nu er det kun en mangedelt 18. plads. Minimum 30 fortsætter til finalen, og nu fortsætter man med samtlige spillere på Panther Course i dag.

Øverst ligger en ny tysk, spiller, Esther Henseleit sammen med kineseren Yan Liu -9. Den anden danske spiller, Malene Krølbøll, har et vanskeligt job efter at være gået begge baner i +3. +6 placerer hende som nr. 148.

Forrige artikelByernes by er fantastisk hele året
Næste artikelBegynder laver hole in one i Aabybro
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.