Blæsten var ubarmhjertig, og først, da Charlie Hull og Anna Nordqvist fik birdies på 18, var der fem spillere i alt under par i tredje runde af Gainbridge LPGA at Boca Raton. Nordqvist havde fået pars på de første 17 huller, og birdien på 18 bragte hende til par i alt, og det rækker til en delt placering som nr. 23.

I toppen var Danielle Kang før bag-9 fire slag foran Lydia Ko (billedet/ Getty), som imidlertid var usvigelig sikker under de svære forhold. Hun rullede det ene parputt efter det andet midt i hullerne, mens Kang måtte notere tre bogeys, før hun var i klubhuset.

Dagens bedste runde, -3, stod franske Celine Boutier for, og hun er dermed blandt de fem spillere, som må påregnes at skulle kæmpe for sejren søndag: 1. Lydia Ko -11. 2. Danielle Kang -9. 3. Celine Boutier -8. 4. Charlie Hull og Yuka Saso -7

Forrige artikelI PGA-turnering nr. 206 lykkedes det for Luke List
Næste artikelKæmpe drama da Viktor Hovland vandt i Dubai
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.