Fredag var fuld af danske glæder på begge sider af Atlanterhavet, ikke mindst i Nordamerika.
Thorbjørn Olesen gik anden runde af RBC Canadian Open i par, men det betød kun et fald til nr. 3 i -9 efter Cameron Champ -12 og Andrew Putnam -10. Rasmus Højgaard er nr. 13 i -7, mens Nicolai Højgaard som nr. 88 i -1 og Niklas Nørgaard som nr. 131 i +3 efter 12 huller er uden chancen for at klare cuttet, selv om der er en del spillere på banen endnu.
På Korn Ferry Tour spillede Sebastian Cappelen (billedet/ Getty) for anden dag i træk i -7 og ligger i -14 som nr. 2 efter Austin Smotherman -16.
På Champions Tour spilles der som par med to runder four ball best call og en runde scramble (2. runde). Efter åbningsrunden fører Thomas Bjørn/ Darren Clarke i -12, mens Alex Cejka – Søren Kjeldsen er nr. 9 i -7.
i Shoprite Classic er Emily Pedersen nr. 11 i -4 med enkelte spillere tilbage på banen. Nanna Koerstz Madsen er nr. 49 i -1 og vil klare cuttet.
I Europa blev spillet i KLM Open afbrudt pga. mørke, men danskernes placeringer står nogenlunde fast: 20 Jeff Winther og Jacob Skov Olesen +1. 39. Hamish Brown +2. 50 Lucas Bjerregaard +3. Det er slut for Rasmus Neergaard-Pedersen +3 og Alexander George Frances +9.
I Swiss Challenge er Jeppe Kristensen nr. 5 i -8, et enkelt slag efter fire førende. Sebastian Friedrichsen er nr. 9 i -7, John Axelsen nr. 16 i -6, Nicolai Kristensen nr. 39 i -2 og Jonathan Gøth-Rasmussen nr. 58 i -1. Det er slut for Jens Kristian Thysted, Søren Broholt Lind og Victor Sidal Svendsen, alle i par og Christian Jacobsen +1.
I Tenerife Women’s Open er Sofie Kibsgaard nr. 3 i -5 efter Lauren Walsh, Irland -9 og Tan Shannon, Singapore -7. Smilla Tarning Sønderby er nr. 29 i par, mens Natasha Høst Husted +7 og Cecilie Finne-Ipsen +8 klarede ikke cuttet.
Endelig er Amalie Leth-Nissen nr. 3 i -4 i Montauban Ladies Open, som føres af Maria Parra, Spanien -7. Fie Olsen er nr. 70 i +3 og Cecilie Leth-Nissen nr. 80 i +4 og skal kæmpe for at klare cuttet lørdag.