Mange danskere gjorde det fornemt fredag i mange forskellige turneringer.

I den stærkeste, Truist Championship på PGA, som er en signature turnering, ligger Rasmus Højgaard delt nr. 24 i -4. Han er fem slag bag den førende Keith Mitchell og fire bag Denny MacCarthy.

I den lavere rangerede One Flight Myrtle Beach Classic ligger Thorbjørn Olesen på en andenplads, som han i -7 deler med Seamus Power, Irland og Will Chandler, USA i -7, et slag efter Mckenzie Hughes. Olesen var bogeyfri, og det var også Niklas Nørgaard, der ligger som nr. 15 i -4.

Turkish Airlines Open er den turnering, hvor det går mindst godt for danskerne. Tiger Christensen, Martin Couvra og Robin Williams fører i -6, mens Søren Kjeldsen og Lucas Bjerregaard er delt nr. 24 i -2 og Hamish Brown nr. 44 i -1. De øvrige danskere har brug for en fin fredag for at klare cuttet.

Til gengæld fører Victor H. Sidal Svendsen (billedet/ Getty) Challenge de España i -8 efter ni birdies og en enkelt bogey. Sloveneren Zan Luka Stirn og spanieren Luis Masavea deler andenpladsen i -7.

Jeppe Kristian er nr. 23 i -4, mens Søren Broholt Lind, Peter Launer Bæk, Christian Jacobsen og Christoffer Bring er delt nr. 33 i -3 og Jens Kristian Thysted nr. 51 i -2. De øvrige danskere skal slås for at klare cuttet.

På LPGA fører Jeeno Thitikul Misuho Americas Open i -8 foran Celine Boutier og Hye-Jin Choi -6, mens Nanna Koerstz Madsen er nr. 59 i par og Emily Pedersen nr. 115 i +5.

Super Boch Ladies Open på LET Access Tour er slut, og Amalie Leth-Nissen blev nr. 15 og fører fortsat Order of Merit.

Endelig slutter Bravo Tours Open fredag og ser ud som en duel mellem Ilari Sauli, Finland og Aron Juliusson, Island, der deler føringen i -11. Mathias Gladbjerg er nr. 4 i -7 og Kasper Nyland nr. 8 i -6.

Finalefeltet slår ud mellem kl. 7.30 og 8.47 på Royal Oak.

Forrige artikelMængder af danskere i kamp i weekenden
Svend Novrup
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.