Så er også årets første major på herresiden, the Masters på Augusta National, udskudt på ubestemt tid.

Efter at have tænkt sig grundigt om siden 4. marts og set coronavirussen brede sig uimodståeligt, var der næppe anden mulighed tilbage, for man kan næppe forestille sig, at pandemien er færdig meget før maj måned.

Meddelelsen blev givet af manageren Fred Ridley, og de første spillerreaktioner er ærgerlige, men forstående. Intet er for tiden større end at få standset COVID-19, og vi kan godt begynde at ryste for vores egen Made in Denmark.

Sidste år vandt Tiger Woods (billedet/ Getty) en følelsesladet sejr, men i år har han aflyst deltagelse i turnering efter turnering pga. sin ryg. Måske vil han nu kunne nå at komme med i nogle turneringer, før Masters bliver afviklet uden for marts-april for første gang i historien.

Forrige artikelKvinderne tager hævn i Odsherred Golfklub!
Næste artikelGolfexperten: El-køretøjer vinder frem
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.