Overskriften er lidt i stil med den klassiske ‘Mand bider hund!’ – hvem ville have drømt om, at en spiller, der håber på at komme til tops på verdensranglisten igen, kunne starte The Players med en runde i +4 og ligge som nr. 118?

Verdens pt nr. 1, Jon Rahm, kom heller ikke for godt fra start og ligger som 32 i -1. Viktor Hovland lå i +1 efter 13 huller, men scorede så birdies på fire af de resterende fem huller og er delt nr. 12 i -3.

Som nr. 1 ligger Chad Ramey (billedet/Getty) -8 foran Collin Morikawa -7, og derefter er der to slag til de følgende. Det kan ændre sig, når runden, der blev spillet i dræbende tempo torsdag og måtte afbrydes pga. mørke, færdigspilles fredag morgen, for Justin Suh ligger i -5 for 15 huller. Blandt de spillere, der lidt overraskende er fremme i første linje, noterer vi Christiaan Bezuindenhout som delt 6 i -4.

Forrige artikelKun Nicole holdt den danske fane højt torsdag
Næste artikelKvinde – kend din lokale golfklub
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.