50-årige Phil Mickelsons kamp (billedet/ Getty) med golfhistorien bliver stadig mere intens. På moving Day af US PGA Championship forsvandt han først i horisonten, da han med fire birdies på de ti første huller bragte sig fire slag foran nærmeste konkurrent, men siden fik han bogey-dobbeltbogey på 12-13, mens forfølgerne skiftevis var fremme i -4/-6, og slutfacit for en gyngende dag blev: 1. Mickelson -7. 2. Brooks Koepka -6. 3. Louis Oosthuisen -5. 4. Kevin Streelman -4. 5. Christiaan Bezuidenhout og Branden Grace -3.

Ingen vandt turneringen, men adskillige mistede chancen for at gøre det, blandt dem formentlig Viktor Hovdal, Collin  Morikawa, Jon Rahm og Alex Noren +3, i +4 Lee Westwood, Justin Rose og MacIntyre, mens Rory MacIlroy ligger i +5.

Rasmus Højgaard havde en tung dag, hvor han missede adskillige korte putts og faldt til nr. 78 i +7 efter sin birdiefri runde.

Nicole ligger midt i finalefeltet

I Pure Silk Championship på LPGA kredser Nicole Brioch Larsen i hver runde omkring par. Tredje runde gik i -1, så hun nu ligger som 35 i -1, I toppen ligger Moriya Jutanugarn og Wei Ling Hsu i -10 foran Jessica Korda 9, Sarah Kemp og Lizette Salas -8.

Forrige artikelHundebøl nr. 5 – Lasse Jensen nr. 3
Næste artikelPhil Mickelson skrev historie med sin majorsejr
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.