En af kvindegolfens største skikkelser nogensinde, Mickey Wright, er afgået ved døden umiddelbart efter sin 85 års fødselsdag. Det giver anledning til at finde en artikel, jeg tidligere har skrevet om hende, frem. De fleste husker de største mandlige stjerner, men frontfigurer i kvindernes kamp for at blive anerkendt – som Mickey Wright – fortjener også opmærksomhed.
Mickey Wright
Mary Kathryn Wright fødtes 14. februar 1935 i den californiske by San Diego. Hendes far var advokat og havde længe før fødslen bestemt, at han ville få en dreng, som skulle hedder Michael. Deraf hendes kælenavn Mickey, som hun normalt omtales ved.
Som 12-årig begyndte hun at spille golf og viste hurtigt så store evner for spillet, at hendes træner begyndte at konsultere Harvey Peninck. Han var coach på University of Texas, som allerede da satsede voldsomt på golf, og senest blandt sine ’longhorns’ har produceret Jordan Spieth.
Peninck producerede stjerner på samlebånd og trænede i tidens løb bl.a. Tom Kite, Ben Crenshaw og Betsy Rawls. Gradvist overtog han også ansvaret for Mickey Wright og siden Kathy Whitworth, og han stod bag Wrights varemærke, hendes enestående sving.
Langtslående amatør
Wrights sving, som Ben Hogan siden kaldte det smukkeste og mest harmoniske af alle, inklusive mændenes, sendte bolden ud på længder, som kvindelige juniorer ikke tidligere havde vist.
Da hun i 1950 besatte 2. pladsen i US Girls som 15-årig, vandt hun den samtidigt afviklede long driving contest. Den samlede længde på hendes tre drives var 622 m, og i konkurrence drivede hun gennemsnitligt over 200 m med materiel, der var betydeligt dårligere end det, vi betjener os af i dag.
I 1952 vandt hun US Girls, og samme år indledte hun et psykologistudium på Stanford University. I 1954 besatte hun 2. pladsen i US Women’s Amateur, men gik til tops i World Amateur Championship.
Da hun derefter blev Low Amateur i US Women’s Open 1955, bestemte hun i samråd med familien, at det var tid til at blive professionel – hvilket man blev ved at sende et brev om det til LPGA og betale et indskud på 25 $.
Hun forlod Stanford uden eksamensbevis og kastede sig ud at finansiere sit liv ved hjælp af golfpræmier.
Første sejre
Hun samlede erfaringer i godt et halvt år, før hun fik sin første sejr på LPGA. Jacksonville Ladies Open blev spillet i første uge af marts, og dens vindere i de første år var ikke hvem som helst: 1951 Babe Zaharias. 1952: Louise Suggs. 1953: Patty Berg. 1954: Jackie Pung, der af Kathy Whitworth blev betragtet som sin tids bedste i det korte spil, især fra bunkers.
Derfor var det en smuk første sejr, Wright vandt 3. marts 1956. Den gjorde det let at fortsætte træningsarbejdet og blive bedre og bedre, og i begyndelsen af 1957 vandt hun sin anden sejr i Sea Island Open i Georgia.
De to turneringer, hendes første sejre lå i, dominerede hun i de følgende år. Hun vandt i Jacksonville fire år i træk, og Sea Island Open vandt hun fem gange af seks, før den efter 1963 blev nedlagt. Det kostede hende muligvis rekorden for flest triumfer i samme turnering. Nu deler hun den med bl.a. Whitworth (Orange Blossom Classic) og Annika Sörenstam.
Første majorsejre
Tre sejre blev det til i 1957, og i 1958 tog den 23-årige Mickey hul på major-rekordlisten, da hun vandt LPGA Championship i Pennsylvania, seks slag foran Fay Crocker, Uruguay, og dermed indkasserede 1247 $ i præmie.
Kort efter sluttede hun i Michigan US Women’s Open fem slag foran Louise Suggs efter at have sikret sig et forspring på otte slag før sidste runde. Hendes vinderscore blev -2, og det var en sjældenhed at slutte under par i en major. Karrierens til da største check lød på 1800 $.
1958 indbragte i alt fem sejre, mens det blev til fire i 1959, hvor Wright forsvarede US Women’s Open-titlen efter en intens duel med Louise Suggs, der førte efter 36 huller, men blev overhalet, da Wright leverede en 69er på den første af sidste dags to runder.
I finalerunden puttede Wright som en gudinde og var forsvundet i horisonten, da nerverne satte ind, og hun sluttede med tre bogeys. Alligevel havde hun to slags forspring i behold.
Total dominans
Siden debut’en havde Mickey Wright forbedret sit spil, så hun i stedet for runder på 75-76 slag var stabilt i 72-73 slag. Den udvikling kunne konkurrenterne ikke matche, og i de fem år 1960-64 var hun totalt dominerende.
I 1960 vandt hun seks turneringer, blandt dem LPGA Championship, og erobrede for første gang Vare Trophy for årets laveste rundegennemsnit.
Det genvandt hun i de følgende fire år, hvor hun i samtlige desuden hjemtog et tocifret antal turneringssejre. I 1963 vandt hun 13 gange, hvilket er rekord på kvindesiden, men ikke kan hamle op med Byron Nelsons 18 sejre på PGA Tour i 1945. Det betød naturligvis også, at hun vandt pengelisten alle de fire år.
I 1961 fik hun sit navn på en LPGA-turnering, Mickey Wright Invitational, spillet 1961-69 på forskellige baner omkring San Diego. Hun var en ubeskeden værtinde, som selv sejrede i fire af de ni turneringer.
I 1962 blev hun den eneste, der endnu i dag har siddet på samtlige fire majortroner samtidig. Ikke den perfekte Grand Slam med alle sejre i samme år, men triumfer i de to sidste turneringer 1961 og de to første 1962.
I alt vandt hun i 1960-66 10 majors: LPGA Championship i 60, 61 og 63, US Women’s Open 61 og 64, Titleholders Championship 61-62 og Western Open 62-63-66. Det gav hende en total på 13 majorsejre, der kun er overgået af Patty Bergs 15.
Når vi nu er i gang med rekorderne, så vandt Wright i alt 82 gange på LPGA (samme antal som Sam Snead og Tiger Woods på PGA, og de spillede mange flere turneringer), i samtlige år fra 1956-69 vandt hun mindst en turnering, og i Tall City Open 1964 satte hun to rekorder: Hendes score i sidste runde var den første 62er på LPGA, hvor til sammenligning den bedste PGA-score var på det tidspunkt 66.
Desuden betød runden, at hun vandt turneringen efter at være startet sidste runde ti slag efter den førende. Samme bedrift er siden præsteret af to svenske spillere, Annika Sörenstam og Louise Friberg.
Midt i 1960erne var Mickey Wright bogstavelig talt slidt op. Hun var præsident for LPGA 1963-64, og som stjernen på touren forventedes hun at stille til start i samtlige turneringer. Det gav hende tiltagende problemer med bentøjet og var medvirkende til, at nye stjerner overtog hendes dominans efter en alt andet end let vej til toppen. Sidste sejr i Colgate Dinah Short 1973, en flot afslutning på en fantastisk serie.
I 2006 fik konstateret Wright brystkræft og måtte hasteopereres. Sygdommen blev heldigvis opdaget så tidligt, at den ikke havde metastaseret, hun kom sig og levede til for få dage siden et stille liv i Port St. Lucie, Florida.
Hvor godt hun spillede, fremgår af et citat fra hendes afløser som nr. 1 i kvindegolfen, Kathy Whitworth:
– Jeg har nydt det privilegium at spille med Sam Snead, Jack Nicklaus og Arnold Palmer, men ingen ramte bolden som Mickey, absolut ingen.
