80 spillere deltog i Kjeld Andersen Open – fælles mod ALS på Haderslev GolfKlubs smukke anlæg. De kombinerede en god turnering med indsamling af midler til fordel for familier, der er ramt af den uhelbredelige, dødelige nervesygdom ALS.
Turneringen havde navn efter Haderslev GKs mangeårige medlem, Kjeld Andersen, som i 2017 spillede sin sidste runde golf, fordi han blev ramt af ALS. Han var selv tilstede og kunne hylde vinderen Frank Klahsen samt nr. 2 og 3, Anders Buhl-Hansen og Svend Særkjær. Flotte præmier var sponsoreret af bl.a. Titleist/Footjoy, BACKTEE, Golfklinik Danmark og Silkeborg Ry Golfklub.

Kjeld Andersen roste sin klub for at stå bag arrangementet og fastslog, at – Jeg håber denne turnering vil fortsætte med at blive spillet også efter jeg ikke længere kan være med. Jens Spanfelt fra Muskelsvindfonden deltog også og takkede for de mere end 15.000 kroner, der blev samlet ind.

Forrige artikelPing Masters i Odense GK
Næste artikelSpil dit es fra første tee
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.