Nicolai Højgaard kan her dagen efter sin anden sejr på DP World Tour (European Tour) glæde sig over sin hidtil højeste placering på verdensrangisten.

De 24 points for sejren i Ras al Khaimah gav et avancement fra nummer 100 til nummer 67 i verden.

Søndag lignede det endda en endnu højere placering, men sejre til Tom Hoge i USA Og Harold Varner III i Saudi-Arabien, samt Bubba Watsons udelte andenplads og det par points som Robert MacIntyre fik for sin 13. plads i Emiraterne forhindrede altså at Nicolai kom i Top65.

Det kan han komme, hvis han gentager sejren i denne uge, hvor der spilles samme sted. Men det kunne være et godt tip til spillefuglene, at sætte en 100-kroneseddel på tvillingebror Rasmus i stedet. De har det med at skiftes til at være bedst.

Du kan se den opdaterede verdensrangliste og de andre danskeres placeringer her.

Foto: Getty Images

Forrige artikelVildt eagleputt sikrer stor sejr
Næste artikelDebutantsejr på Pebble Beach
Morten Buckhøj ved alt om, hvad der rør sig indenfor golf. Morten var i mange år bladets udstyrs-ekspert , men er også en fremragende rejse- og baneskribent. Desuden tager Morten gerne kontroversielle emner op og giver dem en saglig behandling. Morten har i mange år arbejdet som golfjournalist, men arbejder også med kulturstof, bl.a. teateranmeldelser.