De danske spillere er for alvor ved at markere sig i USA nu, hvor de er fire med fuldt kort. Selv om One Flight Myrtle Beach Classic var en underturnering til Truist Championship, er der alligevel flot, at Niklas Nørgaard blev nr. 5 og Thorbjørn Olesen nr. 7 i denne stilling i toppen: 1. Ryan Fox, New Zealand -15. 2. Mackenzie Hughes, Canada og Harry Higgs, USA -15. 4. Kevin Yu, Taipee -14. 5. Niklas Nørgaard og Alex Smalley. USA -13. 7. Bl.a. Thorbjørn Olesen -12.
Man kan se, at Fox vandt et omspil med en birdie på første hul.
Nørgaard gik sidste runde i -7 på trods af en bogey på sluthullet, som heldigvis kun kostede en enkelt placering. Han rykker på FedEx Cup frem som nr. 134, hvilket vil sige 25 pladser fremad. Nu er han tæt på de placeringer, der giver fornyet kort.
Olesen rykker fra nr. 132 frem som nr. 117. Når vi er ved det, kan vi sige, at Rasmus Højgaard med sin placering som nr. 23 i Signature-turneringen Truist Championship rykkede frem som nr. 69 fra nr. 74.
Nicolai Højgaard, som holdt fri i denne uge, ligger nr. 79.
Truist Championship blev en trumf for østrigeren Sepp Straka (billedet/ Getty), som i -16 var to slag foran Justin Thomas, USA, og Shane Lowry, Irland. Som delt nr. 4 fulgte Tommy Fleetwood, England, Patrick Cantlay og Jacob Bridgeman, begge USA.
Man skal lægge mærke til Bridgeman, der nu er fremme som nr. 21 på FexEx Cup og har spillet flot i et stykke tid.
På LPGA var Jeeno Thitikul, Thailand suveræn i -17 foran 2. Celine Boutier, Frankrig -13, 3. Andrea Lee, USA og Carlota Ciganda, Spanien -12, 5. Nelly Korda og Yealimi Noh, begge USA samt Stephanie Kyriacou, Australien -11. Det var den 22-årige Thitikuls femte sejr på LPGA.
På Race to the CME Globe fører Thitikul nu foran amerikaneren Angel Yin og japaneren Mi Saigo. Nanna Koerstz Madsen er nr. 44 og Emily Pedersen nr. 82. Begge missede cuttet med fire slag i fredags.