I alt 132 kvinder stiller til start i Danish Golf Open, som i år spilles i Hillerød GK og i 2021 i Smørum GK som en del af en ny skandinavisk Nordic Golf Tour, der indgår i LET Access Series, som er fødekæde til LET, Ladies European Tour. Det er første gang siden Samsø Ladies Open 2012, der i Danmark spilles international pro-turnering for kvinder.
Den spilles som 54 hullers slagspil med cut efter 36 huller i Hillerød 3.-5. juni med finalerunde Grundlovsdag. Dagen før Danish Golf Open turneringerne afvikles en Pro-Am.

– Vi er stolte over, at vi sammen har kunnet opbygge en turnering på så højt niveau, siger manager Kim Hyrzkov, Hillerød og golfdirektør Keld Østergaard Christensen. Begge klubber har tradition for at producere spillere, der kan begå sig internationalt, og LPGA-spillerne Nicole Broch Larsen, Hillerød og Nanna Koerstz Madsen, Smørum har begge lovet at deltage, hvis deres spilleplaner tillader det.
Nordic Golf Tour er skabt i samarbejde mellem DGU, Svenska GF og Norsk GF. I 2020 spilles turneringer i de tre lande med en samlet præmiesum på 3,4 millioner SEK. I Danmark er præmiesummen 300.000 kr.

Forrige artikelNy Tour måske under opsejling
Næste artikelGammel kending vender tilbage
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.