Thorbjørn Olesen (billedet/Getty) er forhåbentlig på vej ind i en stime. Efter en fin indsats på Gran Canaria er han startet som lyn og torden i Tenerife Open, hvor han og John Catlin hele formiddagen kæmpede om, hvem der skulle have den bedste start. På et tidspunkt var Catlin i -10 og Olesen efter en bogey i -8, men så sluttede Catlin med to bogeys, mens Olesen fik en tiende birdie og sluttede i -9 mod -8. Fire spillere deler andenpladsen i -8.

Det er blevet en god vane for Olesen at snuppe banerekorderne. Han gjorde det i sidste uge, og hans 62’er i dag var også banerekord.

Formiddagsholdet havde tilsyneladende bedre forhold end eftermiddagsholdet, men de øvrige danskere fik ikke draget fordel af det. Jeff Winther og Joachim B. Hansen gik i -2. Det gjorde også Nicolai Højgaard om eftermiddagen, hvor Lucas Bjerregaard gik i   og Benjamin Poke havde en Tycho Brahesdag og noterede sig for

Bain’s Whisky Cape Open

Også i Cape Town gik det fint for flere danske spillere. Martin Leth Simonsen ligger som nr. 2 i -5, et enkelt slag efter sydafrikaneren Jacques Blauw. Niklas Nørgaard Møller ligger som delt 9 i -4 og John Axelsen nr. 17 i -2. Nicolai Kristensen ligger som 30 i -1. Flot.

Pæn start i Singapore

Emily Pedersen sikrede sig med en birdie på sidste hul, at hun er i -1 som bedste dansker i HSBC Women’s Championship. Det placerer hende som nr. 28, mens Nanna Koerstz Madsen og Nicole Broch Larsen er delt nr. 40 i par. Inbee Park fører i -8.

Forrige artikelEn 11’er ødelagde dagen
Næste artikelNicoles og Emilys meget forskellige scorekort – Bjørn debuterer
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.