Den væsentligste ændring i stillingerne i sidste runde af elitedivisionen var, at Odense Eventyr med sejr 13-3 over Søllerød erobrede den anden slutspilsplads i østkredsen, hvor førstepladsen allerede var sikret af Smørum, som sluttede af med 12-0 mod Fredensborg i de matcher, der blev færdigspillet i varmen, før man holdt inde. Slutstillingen i gruppen blev: 1. Smørum 9 (68-34). 2. Odense Eventyr 6 (51-55). 3. Søllerød 5 (50-56). 4. Fredensborg 0 (39-63).

I Vest sagde Lyngbygaard farvel med maner, da de ude besejrede Silkeborg-Ry 12-6 efter at have været bagud 2-6! I den anden kamp kunne Gyttegård derfor have taget førstepladsen, men tabte 7-11 i Aalborg. Slutstillingen blev, idet indbyrdes opgør afgør ved pointlighed: 1. Silkeborg/Ry 7 (54-54). 2. Gyttegård 7 (61-47). 3. Aalborg 6 (51-57). 4. Lyngbygaard 4 (50-58).

Semifinalerne hedder Silkeborg-Ry – Odense Eventyr og Smørum – Gyttegård.

Hos damerne var afgørelserne allerede faldet i begge rækker. I Vest afgav Vejle sit første point med 6-6 i Aalborg, mens Odense besejrede Silkeborg/Ry 8-4 på udebane: 1. Vejle 11 (56-16). 2. Aalborg 9 (52-20). 3. Odense 4 (24-48). 4. Silkeborg-Ry 0 12-60.

Endelig kvaste Smørum planmæssigt Køge 12-0 i østkredsen, mens Helsingør og Hillerød spillede 6-6 med fire af seks matcher afgjort på 18. green. 1. Smørum 12 (61-11). 2. Hillerød 7 (35-39). 3. Helsingør 4 (31-41). 4. Køge 1 (17-55).

Semifinalerne spilles således: Smørum – Aalborg og Vejle – Hillerød.

Forrige artikelSåvel Pedersen som Helligkilde blev nr. 4 i Nordirland
Næste artikelPGA Tour – stjerner takkede af for sæsonen, da Will Zalatoris omsider vandt
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.