Den første dag af C J Byron Nelson tilhørte Scottie Scheffler (billedet/ Getty), efter at han havde gået for-9 i -7. Ganske vist var der nogle af hans putts, der ikke gik i på bag-9, men man var aldrig i tvivl om, at han ville tage føringen, selv om filippineren Rico Hoey og venezuelaneren Jhonattan Vegas var i klubhuset i -8. Til slut fik Scheffler da også de nødvendige birdies, så han fører i -10.
De fire danskere i feltet ligger efter første runde alle på den rigtige side af cutgrænsen. Bedst Rasmus Højgaard som nr. 11 i -6, men Niklas Nørgaard er nr. delt 19-38(!) i -5 og bogeyfri, hvilket er lidt usædvanligt og et rigtig godt tegn.
Thorbjørn Olesen er nr. 39 i -4 og Nicolai Højgaard nr. 59 i -3.
Emily Pedersen er eneste dansker i Black Desert Championship i Utah, og hun kæmpede hårdt hele dagen, før hun med en birdie på 18 fik trukket runden op til par. Hun er placeret som nr. 86, men kun et enkelt slag fra cuttet før anden runde.
Golfkusten Blekinge er godt i gang med sidste runde. Danskerne har ikke været meget synlige, men i dag er Jacob Worm Agerschou fra Stensballegård gået birdie-amok med birdies på foreløb seks huller i træk fra 5-10. Dermed er han stormet frem som nr. 2 i -6, et slag efter Tobias Edén, Sverige. Hvor lang bliver hans serie mon?