Når golfspillere fra University of Illinois mødes, udbryder de I-L-L til hinanden, og det betyder, at begge er ‘fighting illini’, kæmpende fra University of Illinois.

I aftes lykkedes det en af de kæmpende fra Illinois at vinde for anden gang i denne sæson, da den 32-årige Brian Campbell (på billedet sammen med sin kæreste Kelsi) vandt John Deer Classic med par på første omspilshul, som Emiliano Grillo ikke kunne matche.

De var forinden begge sluttet i -18, hvilket ikke mindst var godt kæmpet af Campbell, efter at han fik dobbeltbogey på hul 15.

Tæt på omspillet var de to spillere, der delte tredjepladsen, Kevin Roy og David Lipsky -17.

Thorbjørn Olesen var eneste danske spiller i turneringen, men han klarede ikke cuttet.

Forrige artikelBlød dansk golfsøndag
Næste artikelTirsdagsanekdoten med mirakelkvalifikation til The Open
Svend Novrup
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.