Med sin bedste runde i denne uge, 69 (-2) er den 21-årige landsholdsspiller Smilla Sønderby sikkert videre til anden og afgørende omgang af Ladies European Tours Q-School på La Manga i Spanien.

Hun slutter i +5 på en delt 30. plads og kan nu lige hvile lidt ud inden final qualifier starter på torsdag. Her spilles der fem runder – også på La Manga – og her får Smilla selskab af Fie Olsen og Linette Holmslykke. Præcis 75 spillere kom i øvrigt til den afgørende kvalifikation.

Ved Final Qualifier er der 20 kort i kategori 11 og yderligere 30 kort i kategori 15 på højkant. Final Qualifier slutter først 20. december – endnu måske først 21. december, hvis dårligt vejr forsinker turneringen.

Foto: Ole Miss University

Forrige artikelDette er på spil for Nicole og Emily i aften
Næste artikelTillykke Emily og Nicole, men hva’ nu?
Morten Buckhøj ved alt om, hvad der rør sig indenfor golf. Morten var i mange år bladets udstyrs-ekspert , men er også en fremragende rejse- og baneskribent. Desuden tager Morten gerne kontroversielle emner op og giver dem en saglig behandling. Morten har i mange år arbejdet som golfjournalist, men arbejder også med kulturstof, bl.a. teateranmeldelser.