Før tredje rundes sidste hul var Martin Leth Simonsen stadig alene i spidsen for Kaskada Golf Challenge i Tjekkiet. Hans bold efter drivet lå i semirough på en måde, så græsset i tidligere lignende situationer havde fanget køllen. Det, regnede han med, ville ske igen, men det gjorde det ikke, og hans andetslag havnede i vandet. Resultatet blev en bogey, som han kommenterede således:

– Det gjorde ikke noget, når det var resultatet af normalt spil. Derimod ville jeg have hadet det, hvis det var resultatet af defensivt spil.

Aalborgenseren gik i en hyggelig førerbold med tyskeren Freddy Schott og schweiziske Jeremy Freiburghaus. Schott indhentede ham, og det gjorde også franske Victor Riu, så trioen delere føringen i -16.

Dagens bedste runde gik Oliver Hundebøll, som lå nr. 55 efter runde 1, nr. 11 efter runde 2, og som nu deler fjerdepladsen med Freiburghaus efter -8 på moving day, endda med en bogey. Derfor er dagens Getty-billede også af Hundebøll.

Det bliver en spændende søndag. Skal Danmark have en tredje sejr på Challenge Tour i denne sæson?

Forrige artikelTæt felt i US Open, hvor vejret pludselig blev perfekt
Næste artikelGyttegaard hvidvaskede Aalborg på usædvanlig divisionsdag
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.