Lørdagens storopgør i elitedivisionerne var matchen i Søllerød mellem hjemmeholdet og Smørum. Da gæsterne havde vundet foursomes 6-0, vidste man, hvor det bar hen, og derefter sluttede singlerne afgjort. 12-6. Dagens anden match i Øst-puljen vandt Odense Eventyr 10-8 i Hillerød- Smørum fører med 6 foran Søllerød 4, Odense Eventyr 2 og Hillerød 0.

I Vest hævede det hele Gyttegårds hold, at tvillingerne Rasmus og Nicolai Højgaard (billedet) var hjemme. De vandt først deres foursome og derefter deres singler, og dermed var grunden lagt til sejr 12-6 over Silkeborg/Ry. Kolding vandt 10-8 over Aalborg efter sikre sejre i de to sidste singlematcher. Stillingen: 1. Kolding 4. 2. Gyttegård og Silkeborg/Ry 3. 4. Aalborg 2.

Hos damerne vandt Smørum og Helsingør begge 9-3 i Øst-gruppen over hhv. Asserbo og Hillerød. Helsingør fører med 6 foran Hillerød og Smørum 3 og Asserbo 0.

I Vest var sejrene endnu sikrere. Aalborg vandt 11-1 i Hammel, mens Vejle hjemme besejrede Silkeborg/Ry 10-2. Aalborg fører med 6 foran Vejle 4, Silkeborg/Ry 2 og Hammel 0.

Søndag spilles fjerde runde med bl.a. Gyttegård – Kolding i herrernes vestkreds.

Forrige artikel48-årige Bland fører US Open
Næste artikelNy strålende runde af Thomas Bjørn
Svend Novrup
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.