Rundt omkring i de små og store golfklubber, afholdes der golfturneringer. De afholdes forskellige  steder i Danmark og rigtig mange steder i udlandet. Selv om du måske bare dyrker golf for sjov og  for den gode motion, kan det være oplagt at deltage i en rigtig golfturnering. Golf som sport har  mange gode fordele, uanset om du vælger at deltage i turneringer eller ej.

Mange nye online casinoer har også fået øjnene op for de mange golfturneringer.

Det er udfordrende at spille golf på en fremmed bane

Der er mange gode grunde til at spille golf og til at deltage i turneringer. En af dem er udfordringen.  Det er altid ekstra spændende at spille på en bane og et terræn man ikke før har prøvet. Det er trygt  og rart på hjemmebane, men ind i mellem kan man godt trænge til lidt ægte udfordring. Det får du  ved at deltage i en turnering, i en anden klub, på en bane som du aldrig har prøvet. Har du allerede besøgt de fleste danske baner, er der mange i både det nære og fjerne udland, som  du kan prøve kræfter med.

Golf er en individuel sport

Golf er i sig selv en meget individuel sport. Du træner selv, du øver selv og du går ikke altid  sammen med nogen på banen. Hvis du går sammen med nogen, er det ikke ensbetydende med at i  er på samme niveau. Mange, men ikke alle, har netop valgt sporten, fordi de nyder deres eget  selskab og den ro og fred de finder på golfbanen. For dem er golfturneringer helt overflødige.

Vil du gerne finde ud af hvor god, eller dårlig, du egentlig er, er det en rigtig god ide at deltage i en  golfturnering. De findes for bøde øvede og professionelle. Du kan starte i din egen klub og få et  fingerpeg om dine færdigheder, inden du melder dig til de helt store turneringer. Golfturneringer er din målestok

Faktisk er golfturneringer din eneste reelle målestok. Du kan godt gå og tælle kugler og point, men i  længden siger det ikke noget om dit faktiske niveau, i forhold til andre golfspillere.

Sport er sundt for dit helbred

Uanset om du vælger at deltage i golfturneringer eller ej så er sporten godt for dit helbred. Alle  sportsgrene, der ikke bliver overdrevet, er gode for helbredet. Både det fysiske og det mentale  helbred har gavn af jævnlig sport og motion.

Golf er en gavnlig sport på flere måder. Det er ikke en fysisk hård sport, alligevel giver den dig  rigeligt med motion. Det der får golf til at skille sig ud fra andre sportsgrene er tempoet. Eller  rettere fraværet af tempo. Du bestemmer selv dit tempo. Undervejs kan du gå i dine egne tanker. Du  kan tænke store og små vanskeligheder igennem. Eller, du kan lade roen finde plads i din krop og i  din hjerne. Lever du et stresset liv, kan golf derfor lige være det der mangler i dit liv.

Golf som tilskuer

Golf er nok ikke en sport der nogensinde bliver stor, på samme måde som fodbold. Sporten er ikke  særlig venlig som publikums attraktion. Derfor er der også langt flere der vælger at se sporten på tv,  end egentlig at tage ud til selve begivenheden.

Golf er ikke den dyreste sportsgren

Golf har i mange år været betragtet som de riges sport. Det er både trist og fejlagtigt. Det koster  penge at være i en klub og at benytte golfbanen. Det koster penge at have det udstyr man skal bruge. Men sammenlignet med eksempelvis ridesport, som kræver både medlemskab, udstyr og en  hel hest, så er golf pludselig ikke nogen særlig bekostelig sport.

Tid er naturligvis også en faktor. Hvem har råd til at holde fri i fire timer for at spille golf, midt på  ugen? Det er der ikke mange der har. Men, golfbanerne er også åbne når der er weekend. Desuden  kan du jo træne golf på mange andre måder, end direkte på grønsværen. Mange spillere har barberet  et stykke af deres egen græsplæne, til netop at træne, uden egentlig at befinde sig på den store  golfbane, som tager flere timer at komme hele vejen igennem.

Forrige artikelDansk møgfredag
Næste artikelSå kom Olesen strygende
Golfbladet.com
Golfbladet er Danmarks største golfavis, som nu også tilbyder et digitalt univers. Vi bringer nyheder, billeder, analyser samt anmeldelser af udstyr, baner og rejser.