Søren Kjeldsen er umådeligt stabil i Abu Dhabi, hvor han hver dag spiller 16 huller i par og slutter i -2 med birdies på hullerne 10 og 18! -6 rækker desværre ikke så langt i det arabiske birdieorgie, så Kjeldsen ligger som 39.

Jeff Winther rykkede med en runde i -1 nogle pladser tilbage til nr. 61 i -2, mens Thomas Bjørn trods birdies på 17 og 18 gik i +1 og nu ligger som 66 i -1.

I spidsen ligger en helt overdådigt spillende Lee Westwood i -14 foran Bernd Wiesberger og Francesco Laporte -13, mens Matthew Fitzpatrick ligger som 4 i -12. Der er lagt op til en meget underholdende slutrunde på den smukke bane, som har mange risk/reward-huller.

Tre danskere til Q-finale

På La Manga gjaldt det i LETs Q-semifinale blot om at komme blandt de 60 og lige, der spiller finale 22-26. januar. Derfor skal man ikke lægge for meget i slutscorerne, da cuttet var +13, og de tre danskere, der gik videre, i realiteten var sikre før sidste runde.

Line Toft Hansen (billedet) kan dog være vældigt tilfreds med sin præstation, hvor hun blev nr. 10 i par, mens Linette Holmslykke blev nr. 19 i +3 og Louise Markvardsen nr. 35 i +13. Fie Olsen sluttede i +23 og Cecilie Bofill i +34, men har utvivlsomt høstet gode erfaringer.

Forrige artikelBrug biludlejning til at komme til Europas bedste Golfbaner
Næste artikelCappelen susede frem som nr. 6 på moving day – opdateret
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.