Keith Mitchell (billedet/ Getty) fører stadig The Truist Championship. nu i -12, et slag foran Shane Lowry og to foran Sepp Straka. Rasmus Højgaard ligger nr. 25 i -4 efter en runde i par. Rory McIlroy er nr. delt 4 i -7.

I One Flight Myrtle Beach Classic faldt Thorbjørn Olesen tilbage som nr. 15 i -6 efter en anden runde i +1. Niklas Nørgaard er stadig på banen og eravanceret til samme placering, da han ligger i -2 efter 11 huller. Mackenzie Hughes er alene i spidsen i -10 og mangler tre huller.

Begge danske spillere, Emily Pedersen og Nanna Koerstz Madsen, er færdige i Mizuho Americas Open. De ligger netop nu delt nr. 89 i +3, og det kan umuligt forbedre sig nok.

I Turkish Airlines Open fører franskmanden Martin Couvra -11 foran Wilco Nienaber, Sydafrika -9. Kun tre danskere klarede cuttet: 28. Hamish Brown -3. 39. Lucas Bjerregaard og Jacob Skov Olesen -2, efter at Olesen gik anden runde i -4. Søren Kjeldsen manglede et enkelt slag til slut i par.

Victor Sidal Svendsen er nu nr. 3 i Challenge de España i -10, et enkelt slag efter Oliver Gillberg og Luis Masaveu . Jens Kristian Thysted spillede sig med en runde i -6 frem som nr. 7 i -8, og meget, meget glædeligt er Joachim B. Hansen nr. 11 i -7, også efter en runde i -6. Endelig en fuldtræffer og et klaret cut for ham. Også Peter Launer Bæk -6 og Jeppe Kristensen -5 er videre til weekenden.

Bravo Tours Open sluttede på Royal Oak med sejr for finnen Ilari Saulo -12 foran Lukas Jönsson, Sverige -10. Bedste danske spiller blev som delt 3 Oliver Hundebøll i -9, men også Emil Thysted Blum klemte sig ind i top-10 som nr. 9 i -8.

 

Forrige artikelMange fine danske runder torsdag
Svend Novrup
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.