Magnus Østergaard fra Hjørring var tæt på sin karrieres første sejr, men måtte til slut bøje sig for August Thor Høst (foto Jesper Vinzents), der kom tromlende bagfra med en sidste runde i -5 i den norske Moss & Rygge Open.

Dermed sluttede spilleren fra Odense Eventyr i -10. Han bragte sig foran med sin birdie på 11, og selv om Østergaard fik birdies på såvel 13 som 18, gjorde Høst dem efter.

Også Jonas Lykke Petersen fra Hillerød gjorde det godt og delte tredjepladsen med svenskeren Hampus Bergmann i -7.

Sidste rundes bedste præstation stod Jeppe Kristian for, da han med en runde i -6 – han spillede hul 3-7 i -6 med fire birdies og en eagle – katapulterede sig frem på en udelt ottendeplads i -5.

Jeppe Kristian lå før turneringen nr. 5 på Race to Europe og konsoliderede den placering, som vil give kort til Challenge Tour 2023, hvis han kan holde eller forbedre den.

Forrige artikelSpændende dag for Magnus Østergaard
Næste artikelRasmus Højgaard nr. 2 i Holland – Martin Leth Simonsen nr. 5 i Skotland
Svend Novrup
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.