Thomas Bjørn Har i sin tid flere andenpladser i majors, men endnu ingen fuldtræffer. Sådan gik det også i søndags i Senior PGA Championship på The Congressional i Maryland. Til det allersidste var han med i kampen, ikke mindst efter en eagle på 16. hul.
Argentinske Angel Cabrera (billedet/ Getty), der er tilbage efter et fængselsophold i hjemlandet, var imidlertid så stærk i sidste runde, at han til slut kunne tåle en bogey på 18 og alligevel vinde i -8 foran Bjørn -7. På delte fjerdeplads kom Stewart Cink, Jason Caron og Retief Goosen i -6.
I sin debut på Champions Tour var Søren Kjeldsen hele tiden med fremme og førte faktisk efter sin eagle på hul 8. En dobbeltbogey på 18 og et par bogeys under vejs gjorde, at han til slut måtte ‘nøjes’ med en 8. plads i -4, men det var en smuk debut.
Begge danskerne er med i denne uges Principal Charity Classic på Waconda Club i Des Moines, Iowa.