PNC Championship plejer kun at trække mindre end 1 mio. amerikanske seere af den slags, der elsker nostalgi, og seertallet i forrige turnering var 900.000 – selv om Tiger og Charlie Woods allerede var med da.

Efter Tigers voldsomme trafikuheld har stemningen været en anden. Nysgerrigheden efter at se, hvor langt Tiger var kommet i sin rekreation var kolossal, og den voksede, da han og sønnen Charlie viste sig at være med i kampen om sejren. De satte en turneringsrekord, da de fik 11 birdies i træk på anden dag. Der manglede kun en eagle på sidste hul – hvor Charlie sidste år netop præsterede sådan en, i sensationen.

Seerne strømmede til, så antallet i år blev 2,3 mio. – og så kan man jo forestille sig, hvor mange i resten af verden, der også har set med på denne hyggeturnering.

John Daly har grebet chancen for at få lidt goodwill ved at spå, at Tiger vil overgå Jack Nicklas’ 16. majorsejre, men spis brød til. Foreløbig kom han let haltende igennem 36 huller, hvor han kørte buggy, og han fastslog selv, at der er meget langt igen, før han kan klare en rigtig turnering.

Til gengæld er det igen bevist, at vil man have mange seere, skal man have Tiger på plakaten.

Forrige artikelPGA-spillere kan deltage i Saudiarabien, men der er en betingelse
Næste artikelCollegegolf i USA – en oplevelse for livet
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.