I denne uge spilles Dubai Desert Classic, og vi kan mindes, hvordan Thomas Bjørn for 20 år siden gik samtlige fire runder med Tiger Woods, der var på sit allerbedste og på det tidspunkt præsterede sin Tiger Slam = at sidde på samtlige majors samtidig.

Det var en fantastisk oplevelse, og Tirsdagsanekdoten fejrer den ved at genudsende GOLFBLADETS artikel ved 10-året. God fornøjelse!

Da Bjørnen tæmmede Tigeren

Woods var bedre end nogensinde og tæt på at sidde på alle fire majortitler, da han var i direkte duel med Thomas Bjørn i 2001.

Arrangørerne af Dubai Desert Classic jublede i 2001. For første gang var det lykkedes at få verdens nr. 1, Tiger Woods, til at stille op; endda på et tidspunkt, hvor han havde vundet tre af verdens fire majortitler og en måned senere vandt Masters og som den første nogensinde sad på dem alle fire.

The Emirates Club havde sit eget trumfkort at sætte mod Woods, for Thomas Bjørn (billedet/ Getty), netop fyldt 30, boede i Dubai og var medlem. Fem gange havde han vundet på Europa Touren, og det var en selvfølge, at han blev sat i bold med Woods til de to første runder.

Dual in the desert

Arrangørernes – and alle danske golffans – hedeste drømme gik i opfyldelse, da turneringen nok havde et væld af andre stjerner, men alligevel udviklede sig til en fantastisk duel mellem en tiger og en bjørn. I topform satte de sig i den grad på feltet fra start.

Begge spillede første runde i -8. På anden runde fortsatte Woods scoringstakten. Bjørn havde lige så mange afvigelser fra par, men den ene var en bogey: 1. Woods -16. 2. Bjørn -14.

På tredje runde havde Tiger Woods en ukarakteristisk svaghedsperiode, hvor han missede parputts på 8 og 10, hvorefter han på hul 12 par-5 lå 10 meter fra hullet efter to slag, men brugte fire mere på at komme i hul, heraf to putts fra under halvanden meter. Bjørn gik bogeyfrit i -5: 1. Woods -20. 2. Bjørn -19.

En hel golfverden holdt vejret i spænding. Ingen havde nogensinde gået fire runder i direkte konfrontation med Woods og vundet – for ikke at tale om, at når amerikaneren førte efter tre runder, vandt han normalt uden kvaler.

Miraklet i ørkenen

1-4. marts var hektiske dage i Dubai, der satsede på at blive verdens finanscentrum og få verdens højeste, længste og bedste af alt. Der var ATP-turnering i tennis og utrolige kamelvæddeløb om aftenen i tilgift til golffesten, som havde udsolgt med 10.500 tilskuere alle dage.

Majlis-banen på Emirates Golf Club var i 1987 et ørkenmirakel, da den blev anlagt som den første grønne i hele regionen. Frodigheden sikres bl.a. af separat vandtilførsel til hvert eneste træ, og det er fantastisk at se, hvordan ørkenen begynder præcis, hvor græsset hører op.

På mange huller er der wasteland med masser af kaktusbuske mellem tee og green, eller man kan komme i grimt ørkensand bag palmer, hvis man misser fairway bare en smule. Banen er i dag, som den var i 2001, men omgivelserne er ikke. Den gang lå den lige midt i ørkenen med Dubais skyline en halv snes kilometer væk. I dag opdager man den ikke blandt alle skyskraberne og virksomhederne, der ligger langs motorvejen mod Abu Dhabi.

Sværere betingelser

Dubai Golf  X Ross Kinnaird
Thomas Bjørn og Tiger Woods i Dubai Desert Classic 2001/ Getty

Sidste dag var scoringsmulighederne afgørende dårligere end de tre første. Pindene stod svært, og en voldsom blæst drillede. Kun ganske få fik en rigtig lav runde med i klubhuset, og det gjaldt ingen af de førende.

Hverken Bjørn eller Tiger kunne få gang i scoringen. Danske golfentusiaster foran tv-skærmene med Leif Nyholm som kommentator oplevede frustration efter frustration, fordi det var en af de dage, hvor Thomas missede sine putts hårfint. Der var mange birdiechancer, men han vendte i +1 efter 8 pars og en bogey. Woods havde spillet i par med to birdies og to bogeys

Så kom hul 10!

Afgørelserne falder på bag-9 søndag! Det ved vi, og hul 10 par-5 på 495 meter gav troen på sejr til Bjørn tilbage. Bjørn nåede green i to perfekte, hvinende slag og holede fra 4 meter for eagle med et dejlig fast putt. Woods fik birdie. Faktisk havde Harrington kortvarigt været fremme at føre, men nu var tingenes orden genoprettet: 1. Woods -21. 2. Bjørn -20.

Så kom frustrationerne igen. På hul 12 er der krise. Bjørn var været i semirough og fik et langt putt for par; Woods slog to perfekte slag og havde birdieputt. Han misser, Bjørn holer. Status quo, men det kunne have svinget to slag

På hul 13 par-5, en god birdiemulighed, slog Bjørn et perfekt drive – men bolden fik et uønsket hårdt hop på fairway og lagde sig klos op ad en palme. Åhhh!

Efter at have leget med tanken om et umuligt machoslag besindede han sig, tog sin medicin, slog næste slag perfekt til pinden og fik birdie alligevel. Flot. Uden palme får Woods ligeledes birdie og er stadig et slag foran.

Hul 14, 15 og 16 – Woods har tre birdiechancer, som han misser; Bjørn kun to, men dem misser han også hårfint. Woods et slag foran med to huller tilbage.

Showdown

Nu skulle dullen have sin vinder. Hul 17 var par-4, og begge fik birdiechance, men Woods missede og Nyholm udbrød: ’Lad os så få en af dine friske i bagkanten!

Søreme! Det får vi, og stillingen er lige før sidste hul.

Hvor tit brødTigers modstandere ikke sammen, da det virkelig gjaldt, men nu gik det modsat. Bjørn slog over palmelunden perfekt på green, mens Woods helkiksede sit drive. Bolden lå blandt rødder og tuer i den lille lund, og andet slag nåede ikke på fairway, men havnede i rough. Han satsede alt på tredje slag, men bolden manglede en halv meter i at nå over søen foran 18. green. Den var våd!

Vejen var åben for Bjørn, der med sin 5-kølle spillede sikkert over green, så han havde fire slag til at hole for sejr. Han klarede sig med tre for par og tangerede i -22 turneringens rekord for 72 huller. Woods fik dobbeltbogey og delte andenpladsen med Padraig Harrington.

Sikke en dag – hvilken triumf!

Eftermælet

Måske havde danske spillere fået større præmiechecks og flere point til verdensranglisten for andre præstationer, men intet virkede større end at have udfordret verdens nr. 1, da han var allerbedst, og have slået ham i direkte duel over fire runder.

For nogen, bl.a. Seve Ballesteros, var Woods’ sammenbrud den dag beviset på, at han knap havde samme format som Jack Nicklaus og Arnold Palmer, der ikke havde haft tilsvarende nedbrud på hul 18 … men de havde heller ikke stået lige med den danske Bjørn efter 71 af 72 huller!

DEL
Forrige artikelÉn bogey kostede sejren
Næste artikelPGA Championship 2022 til Southern Hills
Avatar
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.