Golfelskere vil formentlig være mindre selskabelige i denne påske – eller også har de golfvenner, som de kan se Masters sammen med.

Der er fuld gang i prøverunderne på Augusta National, hvor man også tirsdag har Champions Dinner og onsdag den festlige par-3-turnering. Mange spørgsmål får svar, fx

Bliver det i år, Rory McIlroy endelig får afsluttet sin career Grand Slam, efter at han tidligere har vundet de øvrige majors?

Hvilken betydning får det, at hul 13 par-5 Azalea (billedet) med Raes Creek efter forlænget med 31 meter? Ifølge Patrick Reed kan det få mange til at undlade at slå efter green i to.

Vil Scottie Scheffler som den femte i historien vinde Masters to år i træk?

Hvordan vil forholdet være mellem PGA og LIV-spillere?

Bryson DeChambeau har åbent beklaget, at Tiger Woods, som var hans ven, har afbrudt enhver kommuinikation med ham. Seks LIV-spillere vil deltage i Champions Dinner, og skal de have et bord for sig selv. Nick Faldo har samtidig noteret, at nu vil der da være nogen, der ser LIV-spillere på tv, men ingen ser jo organisationens egen tv-dækning.

Til gengæld er Brooks Koepka i topform og blev i weekenden den første til at vinde to LIV-turneringer.

Apropos par-3-turneringen, så får vi se, om Gary Player viser sig ved  Masters i år, efter at han har kritiseret turneringen, som han kalder klart den dårligste af de fire majors.

Der foregår så meget uden for banen i denne uge.

Forrige artikelHøigaard: ingen dans på roser, men det midlertidige medlemsskab af PGA kom i hus
Næste artikelUgens tv-golf: Det er Masters tid….
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.