I Storbritannien roterer The Open mellem bestemte baner, dog med mulighed for at gøre undtagelser. USGA arbejder på at etablere en lignende ordning for US Open for såvel kvinder som mænd og udnævner derfor for tiden ‘ankre’.

Et af dem er Oakmont i Pennsylvania, hvor der skal spilles på to baner, Oakmont CC og Merion.

Merion var banen, hvor Bobby Jones i 1930 afsluttede sin ‘impregnable quadrilateral’, den udadlelige firkant, hvormed han mente, at han vandt de fire største turneringer i den tids golf. US Open, The Open, US Amateur og British Amateur. Det regner man som den første og hidtil eneste Grand Slam.

Derfor får Merion US Open i 2030 og igen i 2050, der er 100-året for, at Barry Hogan vandt US Open bare halvandet år efter, at han var tæt på at omkomme i et biluheld – så planlægger du at tage til US Open i 2050, kan du allerede nu reservere hotel. Vil du hellere se på damegolf, kan du reservere i 2034 eller 2046.

Oakmont betragtes som en bedre bane end Merion og har fået tildelt ni opens: US Open 2025-34-42-49, mens US Women’s Open skal spilles her i 2028-38-49.

Det andet anker, vi allerede kender, er Pinehurst no. 2, mens Pebble Beach, Shinnecock Hills og Winged Foot menes at være under overvejelse.

På Gettys billede fra Oakmont CC ser vi Jack Nicklaus tv og Arnold Palmer.

Forrige artikelGolfexpertens råd: Vend æsken om når du vælger bold
Næste artikelNy banerekord i Løkken Golfklub
Svend Novrup
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.