I denne weekend spilledes på Oddersherred GK om to af de hyggeligste danske mesterskaber, nemlig DM for far-søn og DM for mixed-par, begge dele afviklet med to runder foursomes.
DM mixed havde en klar favorit i Christina og Henrik Thouber (billedet), som tog en sikker føring lørdag i -2 foran Louise og Jan Markvardsen +6.
Forholdene var mere blæsende søndag og derfor gjorde det ikke noget, at to gange Thouber gik i +7. De vandt alligevel sikkert i +5 foran Willum August Gram Quist og Helle Susanne Gram Quist fra Furesø GK i +10 mens to gange Markvardsen fra Smørum GK blev nr. 3 i +13. Billedet herunder viser top-3.
Dramatikken var kolossal i far-søn-rækken, hvor Mikkel og Jacob Tranberg fra Varde efter seks huller af sidste runde lå i -3. Resten af runden vil de ikke bryde sig om at mindes, for på de 12 sidste huller gik de i +8 med dobbeltbogeys på såvel 6 som 18. Før den sidste var de stadig et slag foran Lars og Mikkel Davidsen, Skive/ Viborg der med birdies på 13 og 15 var kommet til +4 og kunne overveje, hvad det rakte til. Til slut var det guld!
Slutstillingen i toppen blev: 1. Lars og Mikkel Davidsen, Skive/ Viborg +4. Mikkel og Jacob Tranber, Varde GK +5. 3. William Alexander Viekilde – Nicholai Pfeiffer, Rungsted +6.
Tusind tak til Ulrik Hansen for fotografier.