Det er længe siden, at Tirsdagsanekdoten har haft en rigtig brander, så vi tager sådan en i dag.
Nonnen og puttet
OK, du kender den om nonnen og sømanden, men hvad med den om nonnen og puttet?
Nonnen synker frustreret ned i stolen foran abbedissen med et kæmpe suk.
– Hvad ligger så tungt på dit sind, spørger abbedissen.
– Før jeg viede mit liv til Gud, var jeg en talentfuld golfer, og i går spillede jeg igen en runde med min bror. Det burde have været afslapning, men jeg kom til at misbruge Herrens navn, da jeg bandede.
– Min Gud, gisper abbedissen, – bekend!
– Hul 5 er uhyggelig svært. 490 meter par-5, grimt dogleg venstre, skov på siderne og green bag en sø. Jeg slog mit livs drive. Bolden fløj af sted i medvinden, som jeg kunne drømme om det – og ramte en fugl omkring 100 meter fra green.
– Sort uheld, men bandede du virkelig over det?
– Nej, nej, men mens jeg stadig forsøgte at samle mig, sprang et egern ud fra skoven, snuppede min bold og pilede af sted.
– Selv jeg ville have været tæt på at bande på det tidspunkt, indser abbedissen.
– Jamen, det gjorde jeg slet ikke. Jeg undrede mig over, hvor uransagelige Herrens veje er, da en ørn slog ned, greb ørnen i kløerne og fløj hen over green, hvor egernet tabte bolden, der lagde sig mindre end en meter fra hullet.
– Hold helt kæft, gispede abbedissen, – nu er jeg med: Du missede det satans albatross-putt!
