Stemningen var i top, og der blev vist forbløffende god golf i den hårde blæst på anden dag af DM for juniorer på Odense GK.

Den gode stemning fremgik bl.a. af, at spillerne helst ville fotograferes sammen, som det fremgår af Christina Thouber, som her sagde: – Hov, jeg vil ikke fotograferes alene.

… og så blev hun fotograferet sammen med Olivia Grønborg, som man ser på historiens hovedbillede.

Amalie Leth-Nissen vandt sin kvartfinale 7&6 over Ditte-Marie Petersen og fejrede det ved straks at slå håret ud.

Derefter ventede hun på næste bold og støttede sammen med resten af familien sin storesøster Cecilie, som var bagud mod Louise Dahl, men vendte matchen til sejr. Her står Amalie sammen med tvillingesøstrene Sofie og Marie, som nok snart dukker op i samme mesterskab.

Selvfølgelig så vi også på drengene, men var smuttet, da de store dramaer udfoldede sig. Vi fik dog lige foreviget Mads Laage (tv) og Philip Sillesen Nilsson, efter at Nilsson havde vundet andet hul med et superputt.

Forrige artikelDM-drama blandt drengene
Næste artikelStensballegaard – Golfbane med Danmarkshistorie
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.