Det så længe ud til at Nanna Koerstz Madsen skulle klare cuttet – endda klart i LPGA’s JM Eagle LA Championship, men en frygtelig afslutning med dobbeltbogey-bogey sendte hende ud af turneringen, sammen med Emily Kristine Pedersen, der aldrig rigtigt fandt spillet i denne uge.

Indiske Aditi Ashok (billedet), en af de kortest slående spillere i professionel golf, overhovedet, fører turneringen i -6. Imponerende!

På PGA Tour fører Tony Finau Mexico Open at Vidanta i -13. Han blev nummer to sidste år, delt med Brendon Wu, som sandelig ligger på delt andenplads igen. Sidste års vinder og turneringens gigantiske favorit, Jon Rahm, ligger lunt på 12. pladsen.

Nicolaj Højgaard er videre til weekenden på delt 32. plads, med det gik ikke helt efter planen fredag. Efter ni huller var han +4 for dagen, og lignede en spiller i frit fald, men på bag9 fightede han sig flot tilbage med fem birdies (og en bogey) og en runde i par. Han er 4 under samlet, 9 slag fra toppen, men mindre kan bestemt gøre det.

Foto: Getty Images

Forrige artikelNicolai Højgaard nr. 14 i Mexico – kun 2 af 9 klarede cuttet i Korea – Begge danskere skal bruge en god runde for at klare cuttet – Lindh vandt på Rømø på LPGA
Næste artikelHelligkilde i Top5 i afbrudt turnering
Morten Buckhøj
Morten Buckhøj ved alt om, hvad der rør sig indenfor golf. Morten var i mange år bladets udstyrs-ekspert , men er også en fremragende rejse- og baneskribent. Desuden tager Morten gerne kontroversielle emner op og giver dem en saglig behandling. Morten har i mange år arbejdet som golfjournalist, men arbejder også med kulturstof, bl.a. teateranmeldelser.