Viktor Hovland var netop kommet i klubhuset som førende i -3, da et tropisk regnskyl tilsat torden ramte Caves Valley GC i Maryland og standsede spillet i knap to timer. Da feltet kom tilbage op banen, var spilleforholdene ændret til det meget bedre. Greens var blevet receptive og lagde bolde døde, når de ramte.
Det benyttede den del af feltet, der var på banen, sig ivrigt af. Ingen mere end Robert MacIntyre (billedet/ Getty), der sluttede sin runde med seks birdies i træk og sprintede frem i spidsen i -8, tre slag foran Tommy Fleetwood, fire foran Scottie Scheffler og fem foran Viktor Hovland, Ben Griffin og Rickie Fowler. I -2 fulgte Jason Day, Ludvig Åberg, Harry Hall, Michael Kim og Sam Burns.
Skal man med i Tour Championship, skal man være nr. 30 eller bedre på FexEx Cup, og hvad afslutningen torsdag betød, kan man se på den del af feltet, der netop nu ligger omkring nr. 30 – i parentes er angivet den placering, de startede på: 28. Michael Kim (42) . 29. Jason Day (44). 30. Chris Gottery (26). 31. Harry Hall (45). 32. Jacob Bridgeman (27).
Runden blev afbrudt pga. mørke, men det samte kun en enkelt spiller, Bud Cauley, der ligger nr. 12 i -1, men skal endnu højere op for at slutte i top-30.






























