En weekend fuld af dramatik venter i US PGA Championship, hvor Jhonattan Vegas var fire slag foran, til han lavede dobbeltbogey, så der nu er 16 spillere inden for fire slag før weekendens finalerunder.
Vegas fører i -8 foran 2. Gettys billede afspejler nogle af hans problemer på runden. Si Woo Kim, der lavede hole-in-1 på hul 6, Matts Fitspatrick og Mattheiu Pavon -6 (faktisk resultatet af Pavons anden runde), Scottie Scheffler, der havde flere ukarakteristiske svage putts, og Max Homa -5 (Homa anden runde i -7), og derefter bunkebrylluppet på -4.
Ingen af danskerne klarede at holde sig i toppen. Rasmus Neergaard-Petersen +2 og Niklas Nørgaard +3 faldt for cuttet, som blev -1, mens Nicolai Højgaard er nr. 36 i -1 og Rasmus Højgaard samt Thorbjørn Olesen er delt 48 i par. Rasmus Højgaard oplevede på hul 16, at hans alt for hårde chip ramte flagstangen midtpå, så bolden faldt i. Et held på en svær runde.
Tabslisten er altid spændende. I en major må der nødvendigvis være mange store navne, der ikke klarer cuttet, og her kan vi fx nævne Sepp Straka, Shane Lowry, Jordan Spieth, Victor Perez, Hideki Matsuyama, Ludvig Åberg (gik gik The Green Mile bogey – dobbeltbogey – dobbeltbogey!), Justin Thomas, Gary Woodland, Patrick Reed, Patrick Cantlay og mange, mange flere.
En glad dansk placering er Sofie Kibsgaards delte førsteplads i Dutch Ladies i -4 sammen med Dototo Zalevska, Polen.
I dag afsluttes Cutter & Buck Fjällbacka i Sverige, hvor Morten Ørum Madsen og Jacob Worm Agerschou (på sin fødselsdag) er på en mangedelt 2. plads i -7, to slag efter svenskeren Carl Härdin.