Tredje gang er lykkens gang. Endelig er der igen dansk deltagelse på PGA Tour, når touren i denne uge rejser til det nordøstlige USA og Travelers Championship på TPC River Highlands i Connecticut.

Lucas Bjerregaard har været gennem sin obligatoriske karantæne og er med i det stærke felt, der ligesom de to foregående uger tiltrækker størstedelen af verdenstoppen.

Sebastian Cappelen, der de seneste uger ikke har kunnet kunne ind i feltet på PGA Tour og – desværre uden meget held – har måtte spille på niveauet under, Korn Ferry Tour, står opført som fjerde reserve, så det kan meget vel betyde endnu en uge uden golf på højeste niveau for Cappelen.

14 af verdens Top20

De seneste ugers vindere Webb Simpson og Daniel Berger er med, det samme er 13 andre af verdens p.t. 20 bedste; Rory McIlroy, Jon Rahm, Justin Thomas, Brooks Koepka, Dustin Johnson, Patrick Reed, Patrick Cantley, Xander Schauffele, Bryson DeChambeau, Justin Rose, Marc leishmann, Tony Finau og Sungjae Im.

Matt Kuchar, Tyrrell Hatton og Gary Woodland holder en uges pause, mens Adam Scott og Tommy Fleetwood ikke har ønsket at rejse til USA under corona-pandemien. Desuden holder Tiger Woods stadig kortene tæt til kroppen og spiller heller ikke i denne uge. Tiger ventes først at spille til The Memorial fra 16. juli.

GOLFTV/Eurosport 2 sender live torsdag og fredag fra kl. 21. Lørdag-søndag sender GOLFTV fra kl. 19. Alle dage kan man se featured groups allerede fra om eftermiddagen. Anders Sigdal og Andreas Hartø kommenterer.