Mens vinteren rykker frem i Nordamerika og Europa, bliver der færre turneringer at koncentrere sig om, og i denne uge er der kun to med dansk deltagelse.

I Australien er de fire danskere formentlig kommet over den jetlag, som, regner vi med, kostede de tre finalerunderne i forgangne uge. Nu gælder det ISPS Handa Australian Open, hvor de samme fire er i kamp: Rasmus Neergaard-Petersen, Jacob Skov Olesen, Jonathan Gøth-Rasmussen og Alexander George Frances.

Der spilles på Kingston Heath i Melbourne, hvor det er højsæson for de australske spillere, og favoritterne er Cameron Davis, Joaquin Niemann, Peter Lonard og Geoff Ogilby med Victor Perez som den fremmeste europæiske konkurrent.

På LET er der sæsonfinale i Andalucia Costa del Sol Open de España. Den eneste danske deltager er Nicole Broch Estrup (billedet/ Getty), Indiske Aditi Ashok er titelforsvarer.

Forrige artikelTirsdagsanekdoten samler op
Næste artikelSkidt start i Australien
Svend Novrup
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.