PGA Tour indleder natten til fredag (dansk tid) 2020 med den tradtitionsrige Sentry Tournaments of Champions, der spilles på Plantation Course på naturskønne Kapalua, Hawaii.

Turneringen er forbeholdt vindere fra kalenderåret 2019, og tæller 34 spillere, blandt dem sidste års vinder Xander Schauffele (foto fra sidste års sejr), der sammen med Justin Thomas, Patrick Reed og Dustin Johnson er en af fire tidligere vindere af turneringen, der er til start i år.

Justin Thomas er som nummer 4 i verden feltets højest rangerende spiller, og et godt bud på en vinder, men syv af de 12 vindende amerikanere fra Presidents Cup er taget til Hawaii, og blandt de 34 deltagere er der også hele 15 førstegangsvindere fra 2019, der dermed debuterer i den prestigefulde åbning af kalenderåret. Feltet tæller spillere som Rickie Fowler, Gary Woodland, Matt Kuchar, Collin Morikawa, Matthew Wolff, Joaquin Nieman og den aktuelt førende på FedEx Cup ranglisten, Brendan Todd.

Man skal være noget af en natteravn for at følge spillet live, for der transmitteres i nat fra midnat til kl. 4, og natten til lørdag fra kl. 00.30, lørdag fra kl. 22-02.00 og natten til mandag fra midnat til kl. 4 om morgenen på GolfTV og Eurosport 2 og passer tidsforskellen dårligt med den danske døgnrytme, kan det hele streames på GolfTV.

Jesper Knudsen og Andreas Hartø kommenterer.

Foto: Getty Images

Forrige artikelHank Haney sagsøger PGA
Næste artikelUng chilener fører mestrenes turnering
Morten Buckhøj ved alt om, hvad der rør sig indenfor golf. Morten var i mange år bladets udstyrs-ekspert , men er også en fremragende rejse- og baneskribent. Desuden tager Morten gerne kontroversielle emner op og giver dem en saglig behandling. Morten har i mange år arbejdet som golfjournalist, men arbejder også med kulturstof, bl.a. teateranmeldelser.