Ugens tv-golf er meget enkel i denne uge. Menuen står på RYDER CUP og intet andet.

V Sport Golf har rettighederne og sender fredag og lørdag fra kl. 7.30 når der spilles foursomes, og umiddelbart i forlængelse af det gælder det fourballs.

Søndag sendes de 12 singler fra kl. 11.30 og frem til det sidste putt er sænket og trofæet er overrakt.

Allerede torsdag kl. 16 kan man følge åbningsceremonien fra Marco Simone nord for Rom. Her vil fredagens første foursome-sammensætninger også blive afsløret af kaptajnerne Luke Donald og Zach Johnson.

Man kan kun håbe på at Ryder Cup bliver lige så intens og spændende en oplevelse som Solheim Cup var det sidste uge, og selvfølgelig kan vi drømme om at Nicolai Højgaard kommer til at spille en ligeså afgørende rolle som Emily Kristine Pedersen gjorde.

Det eneste vi IKKE skal håbe på er en gentagelse af resultatet, 14-14, for i modsætning til i Solheim Cup vil en uafgjort match betyde, at USA får trofæet med hjem i flyet til USA, da det jo i dette tilfælde er dem, der er forsvarende vindere.

Foto: Getty Images

Forrige artikelRyder Cup: Dagens prøverunder – siger de noget om parsammensætningerne?
Næste artikelRyder Cup: Selvtillidsfuld Nicolai nyder det
Morten Buckhøj
Morten Buckhøj ved alt om, hvad der rør sig indenfor golf. Morten var i mange år bladets udstyrs-ekspert , men er også en fremragende rejse- og baneskribent. Desuden tager Morten gerne kontroversielle emner op og giver dem en saglig behandling. Morten har i mange år arbejdet som golfjournalist, men arbejder også med kulturstof, bl.a. teateranmeldelser.