Rasmus Højgaard er eneste dansker på startlisten når sæsonens anden major hos mændene, PGA Championship, spilles fra torsdag på The Ocean Course på Kiawah Island Resort i South Carolina.

Med sin sejr forrige uge, er Rory McIlroy (billedet fra træningsrunden mandag) pludselig blevet bookmakernes favorit til at tage titlen, ikke mindst i lyset af, at det netop var da Kiawah Island sidst var vært for PGA Championship, at McIlroy vandt sin anden major-sejr i 2012 med overvældende otte slag! Men det er ni år siden, og selvom nordireren har gode erfaringer med The Ocean Course, så er der godt nok sket meget siden da. Golfverdenen har for eksempel fået Bryson DeChambeau, der må elske den ekstremt lange bane, der spiller 7.088 meter(!), den forsvarende mester Collin Morikawa og den norske himmelstormer Viktor Hovland, der alle knapt var blevet teenagere da Rory sidst vandt på banen. PGA Championship - Final Round Sam Greenwood

Og selvfølgelig er hele verdenseliten – og en stribe klubproer, som har kvalificeret sig – med i mesterskabet. Spillere som Dustin Johnson, Justin Thomas, Xander Schauffele og Jon Rahm må forventes at spille en rolle. Og så håber vi naturligvis, at langtslående Rasmus Højgaard leverer sensationen, selvom det måske er for meget forlangt.

V Sport Golf/Viaplay sender fra kl. 19-01.00 hver aften, med featured groups på Viaplay fra kl. 13. Henrik Knudsen og Leif Nyholm kommenterer.

Pure Silk

Nicole Broch Larsen er den eneste af de danske damer, der stiller op i LPGA’s Pure Silk Championship i Williamsburg, Virginia. Hun skal udfordre bl.a. Sei Young Kim, Brooke Henderson, Lexi Thompson og Korda-søstrene i sin jagt på sin første sejr på LPGA.

Turneringen kan følges live på Viaplay fra kl. 21 til midnat, med genudsendelse på V Sport Golf den følgende morgen fra kl. 8.

Foto: Sådan så Rory McIlroy ud da han sidst vandt på Kiawah Islands Ocean Course. © Getty Images..

Forrige artikelHan har Himmerland i blodet
Næste artikelNiklas og Oliver klarede cuttet
Morten Buckhøj ved alt om, hvad der rør sig indenfor golf. Morten var i mange år bladets udstyrs-ekspert , men er også en fremragende rejse- og baneskribent. Desuden tager Morten gerne kontroversielle emner op og giver dem en saglig behandling. Morten har i mange år arbejdet som golfjournalist, men arbejder også med kulturstof, bl.a. teateranmeldelser.