Så har vi også oplevet det: Da spillet i Dubai Desert Classic indledtes torsdag morgen på Majlis Course i Emirates Golf, var det KOLDT! I dagens løb sneg temperaturen sig op på 18 grader, men det blæste desuden kraftigt. De, der gik sent ud, var i princippet heldige med temperaturen, men uheldige med vinden.
De seks danskere er efter runden opdelt i tre spillere, der ligger i forreste del som nr. 12, Thorbjørn Olesen -2. 24. Nicolai Højgaard -1 og 41 Jeff Winther par; og tre, der skal lave noget specielt fredag for at klare cuttet: 90. Rasmus Neergaard-Petersen +3 (for 17 huller – spillet blev afbrudt pga. mørke). 104. Niklas Nørgaard +4. 116. Jacob Skov Olesen +5.
Blandt spillerne som nr. 61 i +1 er søndagens vinder, Nacho Elivira sammen med Rory McIlroy og Viktor Hovland.
Turneringen føres af Francesco Molinari (billedet/ Getty) -7 foran Mikael Lindberg -5.






























