Det blev ikke den start på RBC Canadian Open, som Danmarks p.t. bedste golfspiller, Lucas Bjerregaard, havde håbet på. Efter en skuffende første runde i 73 slag (+3) på Hamilton G&CC, ligger Lucas på en 135. plads, 10 slag fra den førende Keegan Bradley og – hvad der lige nu er vigtigere – 4 slag fra cuttet. Der skal med andre ord spilles en mere end almindeligt solid runde golf i aftes hvis Bjerregaards opvarmning til US Open skal fortsætte i weekenden.

Lucas er ikke den eneste, der slås lidt med den gamle, fine bane. Store navne som Dustin Johnson, Sergion Garcia, Zach Johnson, Bubba Watson, Justin Thomas og verdens nummer 1, Brooks Koepka er også på den forkerte side af cuttet. Til gengæld fik Graeme McDowell en god start og ligger i -5 på en mangedelt 7.-plads. McDowell håber at kunne kvalificere sig til The Open i sin hjemby Portrush i næste måned og det kræver at man er blandt de tre bedste endnu ikke kvalificerede i Top10.

Ingen canadier har vundet landets fineste golfturnering siden 1954, men Nick Taylor (T2 i -6) og Adam Hadwin (T7 i -5) har lagt billet ind på at skrive historie.

ECCO Tour i Aalborg

ECCO Tour spiller Thisted Forsikring Championship i Aalborg i denne uge og inden dagens finalerunde er der islandsk føring ved Haraldur Magnus i -8. Fire danske amatører blander sig i topstriden; Anders Emil Ejlersen, Sebastian Friedrichsen og verdensmesteren John Axelsen. Sidste runde er i fuld gang nu. Live scoring kan følges her.

Foto: Getty Images

Forrige artikelVerdens mest demokratiske turnering
Næste artikelFilm om caddies
Morten Buckhøj ved alt om, hvad der rør sig indenfor golf. Morten var i mange år bladets udstyrs-ekspert , men er også en fremragende rejse- og baneskribent. Desuden tager Morten gerne kontroversielle emner op og giver dem en saglig behandling. Morten har i mange år arbejdet som golfjournalist, men arbejder også med kulturstof, bl.a. teateranmeldelser.