23 danske spiller i samme Challenge Tour-turnering er ikke hverdagskost, men det er ikke desto mindre tilfældet i Frederikshavn Challenge presented by Hessel i Frederikshavn GK med start tidligt torsdag.

Foruden de sædvanlige Challenge Tour-spillere er der blevet plads til flere af de bedste ECCO Tour spillere, flere af Danmarks bedste amatørspillere og den tidligere verdensmester John Axelsen.

Meget på spil
Alle håber at klare cuttet efter anden runde og dermed sikre sig en andel af de knap to mio. kr., som præmiesummen udgør.

For flere der der et vigtigere mål i sigte, nemlig at erobre en plads på DP World Tour 2023 gennem en topplacering på Road to Mallorca. Oliver Hundebøll Jørgensen har allerede sikret sin plads, mens Martin Leth Simonsen (nr. 8) og Nicolai Kristensen (nr. 17) stadig skal bruge en del ranglistepoint for at nå målet.

Der er gratis adgang under hele turneringen, der afsluttes søndag.

(På basis af pressemeddelelse fra ECCO Tour)