Hvis der var et lykketal i fredagens golf, var det for danskerne -5. Den score hjalp fire spillere godt fremad og betød klarede cuts for de to.

En af dem var Sebastian Friedrichsen, der i -5 efter første runde i par avancerede til nr. 38 i Magical Kenya Open. To danskere er over ham: Jonathan Gøth-Rasmussen (billedet/ Getty), der efter en birdie-birdie-afslutning kom under par for dagen og samlet ligger som delt 16 i -4; samt Rasmus Neergaard-Petersen, der ligeledes gik i -1 og samlet er nr. 22 i -3.

Forrest i turneringen, der er endnu en, hvor man tillader spillerne at bære korte bukser, finder vi Connor Syme, Skotland, Tapio Pulkkanen, Finland og Darius van Driel, Holland i -7, og det betyder, at samtlige, der klarede cuttet, stadig har chance for at vinde turneringen.

I NMB Championship på Challenge Tour i Port Elisabeth gik hele tre danske spillere i -5. Hamish Brown og Nicolai Kristensen ligger derefter som delt 17 i -8, mens Jeppe Kristian er nr. 38 i sin score for dagen, altså -5.

Martin Leth Simonsen havde ikke fået at vide, hvad dagens tal var, og -2 til i alt -3 var et slag uden for cuttet. Han ligger som nr. 62, og selv om der er nogle få spillere tilbage på banen, ser det ikke ud til, at der er chance for at avancere de to nødvendige pladser.

I toppen ligger Björn Åkesson, Sverige og Keenan Davidse, Sydafrika -14.

Forrige artikelGolfbladet på feriemessen i Herning
Næste artikelSuper afslutning sender Bjørn i førerbold
Svend Novrup
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.