Efter første runde af Sony Open på Hawaii fører den tidligere vinder Kevin Na i -9 (61 slag), men det er Jim Furyk (billedet/Getty), som på delt andenplads i -8 med Russell Henley er den, journalisterne koncentrerer sig mest om.

Furyk vandt turneringen i 1996 og har siden spillet den ti gange, hvor han alle ti er havnet i top-10, så måske skal man ikke være alt for overrasket, men på den anden side har han i det seneste års tid foretrukket Champions Tour, hvor han i 2021 kun var en par på sidste hul fra at vinde Order of Merit.

På sin vej til -8 sluttede han birdie, birdie, birdie, eagle (hole-in-one!), par, så efter 13. hul var der ikke så mange, der så ham som en mulig kandidat til en topplacering.

Turneringen transmitteres på Eurosport 2 fra kl. 01, men streames også på GOLFTV, hvis man vil se den senere på døgnet.

Forrige artikelAmalie Leth-Nissen dyster med verdenseliten fra årets start
Næste artikelTo eagles sendte Russell Henley til tops
Svend Novrup
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.