Begge danske spillere startede flot i dagens finaler på hhv. French Girls og French Boys på Les Assis i Frankrig. Derefter skiltes deres veje. Benedicte Brent-Petersen (billedet/ Jesper Vinzents) satte turbo på og var allerede syv foran, da man nåede frokostpausen efter 18 huller.

Den føring holdt hun godt fast i, til slutfacit var sejr 7-6, den næststørste i turneringen siden starten i 1924. Det var hendes anden store triumf, da hun sidste år vandt Copa Sotogrande. Hun er den anden danske vinder af French Girls. Den første var Amalie Leth-Nissen i 2022.

Oscar Krzton spillede ikke dårligt mod nordmanden Mathias Aase. Stillingen var lige efter 14 huller. Nordmanden tog føringen på 17, og efter frokost må man nok spørge om, hvad han havde fået at spise, for han kom ud og spillede uimodståelig drømmegolf. Da han vandt fire huller i træk, 19-22, var han afgørende i spidsen og endte med at vinde 6-5.

Vi er ikke vant til, at danske spillere når slagspilsfinalerne i de store amatørturneringer, men vi må vænne os til det, for det sker mere og mere hyppigt.

 

Forrige artikelKoerstz Madsen nr. 7 efter fin slutspurt – Olesen nr. 49 – JJ Spaun vandt
Næste artikelBenedicte Brent-Petersen: Bare megafedt
Svend Novrup
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.