Da det pludselig blæste kraftigt op, steg kvaliteten af spillet i Solheim Cup. Hvor nogle huller i starten af fourballssektionen blev vundet i par eller – gys – bogey, kom der snit over matchen. Huller blev delt i birdies og tæt på eagles, og i de fire matcher var ingen mere end 1 up i eftermiddagens løb.

Lad os straks slå fast, at det ikke var noget tilfælde med Emily Pedersens hole-in-one. På en stribe huller udmærkede hun sig, og at hun og Maja Stark kom kom foran, skyldtes sprudlende spil af Jenifer Kupcho og Allisen Kupcho – og så lykkedes det alligevel at udligne på 17 og dele 18.

Det var den sidste dyst, der blev færdig, for bag Pedersen/ Stark havde Carlota Ciganda begejstret hjemmepublikum ved sammen med Linn Grant at besejre amerikanerne Yin og Ewing 4&2.

Første fourball førte Gemma Dryburgh og Madelene Sagström næsten hele vejen mod Meghan Khang/ Rose Zhang, som det lykkedes at udligne til sidste og dele.

Leona Maguire og Georgia Hall var vildt uheldige med ikke at være foran før sidste hul, men på det lykkedes det endelig at hive sejren i land med et fantastisk indspil af Maguire og to ukarakteristiske møgslag af Lexi Thompson samt et langt brændt putt af Lilia Vu.

3-1 til Europa, som reducerede til 3-5 før morgendagens foursomes, der sættes i gang fra kl. 8.00, og i betragtning af, at foursomes plejer at være en styrke for Europa, må europæerne hellere finde en anden stil frem end i morges.

Vi frygtede, at USA ville være løbet langt væk fredag, men det skete heldigvis ikke; og nu bliver det spændende, om Emily Pedersen komme i kamp fra morgenstunden. Vi er ikke i tvivl om, at hun nok skal komme det om eftermiddagen.

Vi har desværre problemer med download af billeder, så denne gang får I et billede af hele det europæiske hold.

Forrige artikelEmily Pedersen laver hole-in-one i Solheim Cup
Næste artikelFine præstationer af danskerne i Cazoo Open de France og Swiss Challenge
Svend Novrup
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.