Danmark har en andel i Chris Gotterups sejr i Sony Open på Hawaii søndag aften. Det kan man se, hvis man tager hans instagram profil, hvor han kalder sig Gøtterup efter sine bedsteforældre, der var danske. Hans far taler dansk, men det gør han ikke selv.
Der var længe spænding om udfaldet, men til slut var Gotterup (billedet/ Getty) en sikker vinder i -16, to slag foran Ryan Gerard, USA, tre foran Patrick Rodgers, USA, og fire foran Robert MacIntyre, Skotland og Jacob Bridgeman, USA.
Gotterup havde en glimrende amatørkarriere, blev professionel i 2022 og vandt sit PGA kort som nr. 3 på Korn Ferry Tours Order of Merit 2023. Han har vundet tre gange på PGA Tour, bl.a. Genesis Scottish Open 2005 foran Rory McIlroy. Det gav ham ugen efter plads i The Open. hvor han besatte en overraskende tredjeplads efter Scottie Scheffler og Harris English. En overgang var han nr. 2, og det var under alle omstændigheder en flot måde for ham at fejre sin 26 års fødselsdag på. Han tjente mere end 2 mio. € på de to uger!






























