Det lykkedes at få færdiggjort 2. runde og spillet hele finalerunden i Sand Valley Polish Masters – by Upgame tirsdag, men desværre var det ikke danskernes dag. Jens Kristian Thysted, Smørum, lavede to bogeys på vej i klubhuset på anden runde og gik derefter den sidste i +1, så han faldt tilbage til 8. pladsen i -8.

Lidt bedre gik det Sebastian Wiis, Odder, som holdt sin fjerdeplads, som han i slutstillingen delte med Andreas Hillersborg Sørensen, Roskilde i -9, mens de tre forreste var: 1. Andreas Halvorsen, Norge -14. 2. Christofer Blomstrand, Sverige – 11. 3. Axel Boasson, Sverige -10.

En enkelt dansker kunne være meget tilfreds med at have forbedret sin placering med 26 pladser. Det var Victor Bjørløw (billedet/ Getty), Næstved, der blev nr. 17 i -5 efter en runde i -3.

Den næste af tre polske turneringer på samme resort, GEBWELL Championship, indledes torsdag.

Forrige artikelUgens tv-golf: Emily og Nanna jagter topresultat på Hawaii
Næste artikelBlødt dansk udlæg på Hawaii
Svend Novrup
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.