Sjældent har man set et rolleskift som på moving day i Women’s British Open. Den førende Ashleigh Buhai syntes at have fuldstændig kontrol over situationen, da hun lå i -3 for dagen efter ti huller, mens Hinako Shibuno (billedet/ Getty) havde afsluttet for-9 i +1 og i forvejen var tre slag bagefter.

Så skiftede billedet totalt. Buhai gik resten af sin runde i +3, mens Shibuno fik seks birdies på sin bag-9. Pludselig hed toppen før sidste runde: 1. Shibuno -14. 2. Buhai -12. 3. Sung Hyun Park -11. 4. Morgan Pressel, Jin Young Ko og Lizette Salas -10.

Nicole Broch Larsen fik ingen bogeys på sin runde, men desværre dobbeltbogeys på 15 og 18, og de kunne ikke balanceres af de to birdies på 11 og 17, så resultatet blev +2, og samlet faldt hun tilbage som nr. 51 i par.

Forrige artikel3 tips til udstyr til før og efter golf spillet
Næste artikelHovland ligger på lur
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.