Trekantområdet byder på valg mellem en række golfbaner Tre af dem, GK Lillebælt, Birkemose samt Fredericia samarbejder i Try3Golf.

De tilbyder greenfee til 200 kr. og tre greenfees til 500 kr. på valgfri baner.
De øvrige golfbaner i området er Kolding GC, kort, traditionsrig, teknisk og meget velholdt. Vejle Golfklub umiddelbart ved siden af Hotel Munkebjerg, hvor man bl.a. finder det eneste danske golfmuseum. Kellers Park på sydsiden af Vejle Fjord, hvor man ikke mindst efter sin runde vil huske det fantastiske signaturhul 14. Vest på skal man ikke køre langt til golfbanerne i Jelling og Give.
Fredericis GK er der meget stor forskel på udfordringerne på for-9 og bag-9 – de sidste er de sværeste. På fynssiden ligger GK Lillebælt lige ud mod det smukke bælt med udsigt til Fænø og Jylland, og er man heldig, ser man et marsvin. Der er arbejdet intenst med at forbedre banen, som også kan bryste sig af at have et gyldent Piet Hein-superæg stående mellem klubhuset og banen.

Overnatning
Man kan vælge mellem overnatningssteder fra campingpladser til luksushoteller. Severin, Trinity Hotel- og Konferencecenter samt Best Western Hotel Fredericia har traditionelt haft mange golfgæster, men på vej mod Kolding finder også Best Western Krybily Kro med moderne faciliteter i historiske rammer.

Forrige artikelHole in One i Ebeltoft Golf Club
Næste artikelGlamour og forkælelse på The K Club
Svend Novrup
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.